Lad os spille Risengrødsangen sammen!

af Pernille Holm Kofod den 27. november 2015

Det er første weekend i advent, og jeg vil gerne invitere dig til sammenspil – en slags klaverlegskaraoke! Du skal spille melodien præcis, som du kender den fra bogen Klaverleg til jul og januar, og så spiller jeg akkorder til. I filmen fortæller jeg, hvordan vi lige gør det.

Hvis vi sad sammen side om side, ville jeg, som din hyggelige klaverlærer, vente på dig, hvis nu nogle toner drillede, men det kan jo ikke her i videoen. I videoen er det faktisk dig, der skal følge med i det tempo, jeg spiller. Det er en super god øvelse til at holde fokus og tempo en hel sang igennem. Jeg er sikker på, det nok skal komme til at swinge!

Du vil hurtigt opdage, hvor i sangen, du måske halter lidt bagud. Disse steder anbefaler jeg, du piller ud og spiller nogle gange, så de ikke spænder ben for dig, når vi spiller sammen.

Hvis ikke det lykkes de første 2-5 gange så fortvivl ikke, det er helt normalt! Det gode ved video er, at du kan prøve lige så mange gange du har lyst.

Fortæl mig gerne, hvordan det gik på info@klaverleg.dk

Tip: Brug et headset, så lyder klangen fra dit og mit klaver mere ens.

(Og som du kan se i risengrødfilmen så er selveste snemand Frost kommet forbi …)

{ 0 kommentarer… tilføj en nu }

Forrige indlæg:

Næste indlæg:

Copyright © 2012 - Klaverleg.dk. Designet af: René Sejling