Hvad du lærer i bind 1

I Klaverleg 1 lærer du først og fremmest at bruge hænderne til at spille med og til at blive ven med tangenterne. Hænderne kommer i klaverform, og du vil opleve en hurtig udvikling i dit spil.

Ikonerne hjælper dig over den barriere, der hedder: Sorte noder kan være svære at kende forskel på. Med ikonerne som hjælpere kommer du simpelthen hurtigere ud af starthullerne og er garanteret en succesoplevelse.

Børn helt ned i 4 års alderen kan starte op, hvilket siger noget om, hvor simpelt og intuitivt Klaverleg er at gå til.

Oles nye autobil

Kendte børnesange som pædagogisk trick

Et andet pædagogisk trick er de kendte sange. Kendte sange motiverer enhver begynder: Ej, dén kender jeg, dén vil jeg spille! Klaver er bare sjovest, når du genkender dét, du spiller.

Når rytme og melodi er genkendelige, er det meget lettere at lære at spille sangen, og det er meget lettere at rette sig selv.

Mariehoenen Evigglad

Spil med begge hænder

I bind 1 spiller du kun melodilinjen, men sangene er inddelt, så du skiftevis spiller med højre og venstre hånd. På den måde bliver venstre hånd ligeså smidig som højre hånd, og dét på så super en simpel måde, at alle kan følge med. Hvordan du gør det, viser musikpædagog Pernille Holm Kofod i videoen.

YouTube

Ved at indlæse videoen accepterer du YouTubes privatlivspolitik.
Lær mere

Indlæs video

Genvej til nodelære

Ikonerne ligger rigtigt placeret på nodelinjerne. Det betyder, at du uden at kunne noder rent faktisk intuitivt lærer om noder og rytmer – f.eks. at toner går op og ned, at spring mellem tangenterne kan være store og små, ligesom ikonerne har forskellig rytme.

Klaverlegs Ikoner vs Sorte Noder

Du lærer om musikalitet og følelser i musik

Musik er andet og mere end blot at ramme den rigtige tangent. Musik er også fantasi, historiefortælling og musikalske udtryksmåder som f.eks. dét at spille kraftigt eller svagt, vredt eller grinende. I bogen finder du 19 musikalske lege, hvor du bl.a. leger med anslag, dynamik, stemning og improvisation. Videoen viser leg med simpel improvisation: Kongens efterfølger på hele klaveret.

YouTube

Ved at indlæse videoen accepterer du YouTubes privatlivspolitik.
Lær mere

Indlæs video

Bind 1 kan bruges derhjemme eller i musikskolen

Bind 1 kan startes op helt ned til 4 års alderen. Nogle bruger bogen derhjemme i familien, mens andre bruger den hos en klaverlærer, mens andre igen bruger den i skolen eller i SFO. Materialet er fleksibelt, og du behøver ikke følge bogen slavisk, men det er klart at niveau 1 i bogen er lettere at starte op med end sangene på niveau 3.

Nyhedsbrev Klaverleg

Læs mere

Shop

Hvad du lærer i bind 2

Klaverleg som keyboard noder