Kunderne siger

Kære klaverlegspianister

1000 tak for jeres anmeldelser. De er meget inspirerende!

Anne Lykke L. (November  2016)
Hej, kære Pernille 
Bare nogen hurtige ” taknemmeligheds – noder ” til dig🎶🎼🐬  🎻🎺🎤
Min sjoveste oplevelse efter sommerferien. 
Jeg skal have 4 klaverelever fra 5 – 9 år gamle og jeg har aftalt med forældrene, at jeg synes din klaverlegs-skole lyder som den mest spændende ide, for at komme i gang… 
De anskaffer sig materialet før sommerferien.
Jeg er spændt på, at undervise dem og er nok forberedt på, at jeg er “LÆREREN” og de er “ELEVERNE”
Jeg beder dem slå op på den første side og så prøve at spille efter ikonerne… 
Alle som en gik de i gang og spillede nærmest uden tøven hele første melodi, ok (Jeg fortalte dem, at jeg var ret imponeret) Så tager vi da også den næste sagde jeg…
Den næste gik lige så fint og jeg sagde ok den næste kan I så få for, som lektie… 👑😃
Alle fire udbrød, jamen den har vi også spillet ok, så den næste da… Jamen vi har spillet hele bogen færdig …
Ha, ha, ha, jeg må nok sige, at det var verdens største glædelige overraskelse for mig, så du kan nok forstå at de hurtigt kom igennem den første bog og nu er i gang med den næste og også lige inden om julebogen også 😄😃😄😊
Ja, jeg kan kun sige, at alle er enige om at din nye klaverleg (Klaverleg fra ikoner til noder), skal være det næste sjove projekt .

Kærligste hilsener fra klaverlærer Anne Lykke L.

Jesper B. (Marts 2016):
Hej Pernille!
Tusind tak for dine Klaverleg-bøger, vi har meget stor glæde af dem. I foråret 2015 fik jeg den første bog anbefalet af moren til en af min ældste datters (nu 8 år) klassekammerater. Jeg skrev ‘Oles ny autobil’ ud, og da min datter havde prøvet den, var jeg overbevist og bestilte begge bøger.
Jeg blev mest overrasket efter at min ældste datter havde spillet lidt og havde ladet bogen stå på klaveret. Min yngste datter, der den gang lige var fyldt 4 år satte sig selv til klaveret og spillede fra bogen uden nogen form for hjælp!
Da jule/vinterudgaven kom, købte jeg den med det samme sammen med nogle ekstra af de første bøger til nogle, der havde lånt bogen og gerne ville have den selv. Jeg har efterhånden anbefalet og lånt ‘Klaverleg’ til mange, der siden har købt den.
Min ældste datter er nu begyndt at gå til klaverundervisning, men hun bruger stadig ‘Klaverleg’-bøgerne. Da vi havde familien til fødselsdag, sagde vores fætter på 17 år, at han også ønskede sig bogen. Han havde prøvet at lære at spille klaver efter forskellige videoer på Youtube, men det havde ikke virket – det syntes han, at ‘Klaverleg’ giorde, da han prøvede den hos os, så den fik han i fødselsdagsgave, og den står på keyboardet, når vi besøger dem.
Der er kun én ting, jeg savner i klaverleg-bøgerne: nogle tre-/firhændige stykker, så jeg kunne spille sammen med børnene.
Du har virkelig givet os meget fornøjelse med de bøger.
Venlig hilsen
Jesper B., Tove 8 år og Inge 5 år

Ea Philippa (Januar 2016):
Kære Pernille
Jeg har bare lyst til at sige tak til dig, for det fantastiske koncept, du har udviklet. Begge mine drenge på 3 og 7 er fuldstændig vilde med bogen, og den store øver og øver og nyder det simpelthen i fulde drag. Min kæreste og jeg er begge 2 musikere, og vi bliver helt lykkelige over at opleve, at Sylvester – vores største, oplever den glæde, fryd og nydelse ved musikken, som vi selv kender så godt – han sidder nu og finder på øvelser selv – f.eks. “Nu vil jeg prøve om jeg kan spille sangen uden at have symbolkortet på klaveret, nu vil jeg prøve, om jeg kan spille den med bogen lukket, nu spiller jeg den i en anden oktav, nu spiller jeg den med lukkede øjne.” Han kan næsten ikke holde op med at øve! Og vores mindste på 3 kommer og tager min hånd og siger – “Nu skal du hjælpe mig med at spille bog-sangene”, og så skal jeg hjælpe ham med at holde styr på, hvor han er kommet til i noderne. Det er simpelthen fantastisk! Af hjertet tak for det fantastiske arbejde, du har gjort.
Kærligst Ea Philippa

Kirsten O. (September  2015):
Mit autistbarnebarn (Mads 19 år) har megen glæde af dine klaverbøger. Jeg er meget interesseret i den nye julebog, som jeg håber når at udkomme inden jul.
V.h. Kirsten O

Lone, Matilde og Karoline (Maj 2015):
Kære Pernille.
Først af alt stor ros til dig og dine bogudgivelser. Mine børn og jeg spiller nu på livet løs….det er meget motiverende at kunne spille en genkendelig melodi med det samme som ny klaverspiller. 
Sidste december blev vi bevidste om, at det især er ved juletid, at klaveret kan bruges ekstra meget rundt i vores familie til diverse julearrangementer, da det er der vi synger mest ihærdigt. Så nu skriver vi til dig med et ønske om, at du vil lave en klaverleg udelukkende med julesange. Tænk hvis vi kunne lære at spille til familiens sang om juletræet. Vi køber den i hvert fald gerne 🙂
Mange hilsner
Mor Lone og døtrene Matilde (7 år) og Karoline (5 år)

Lisbeth og Anna (December 2014):
Kære Pernille.
Først og fremmest et stort tillykke med din anden udgivelse!
Vi skal herfra og dvs. især fra vores datter Anna, sige dig et stort tak, fordi din anden bog netop kommer nu. Siden september sidste år er Anna taget afsted til klaverundervisning hver uge med din første bog i hånden, og nu er hun helt parat til ”Klaverleg for to hænder” J Det er virkelig timet.
Mange gode julehilsener og tak for alle dine initiativer i både bogform og på nettet.
Lisbeth og Anna

Jessica H. (November 2014):
Hej Pernille.
Jeg glæder mig meget til Klaverleg for to hænder, da denne klaverundervisning har inspireret mine tre piger og deres kamerater og ikke mindst mig selv.
Det går fremad med spillet, og vi mangler lige at lære at bruge begge hænder. Så din gave vil blive mere end velkommen. 
Du har fundet et rigtigt godt koncept, hvor klaverspil kan udvikle børnene hurtigt, samt børnene kan se fremgang på kort tid. Det holder motivationen i gang.
Mvh Jessica H.

Vicki J. (November 2014):
Hej Pernille
Jeg har selv gået til klaverundervisning i mange år, da jeg var barn – men klaverleg har gjort det hele så meget sjovere. Begge mine døtre (6 og 8 år) har fået fantastisk meget ud af bogen og efterfølgende også PDF – downloads. Der går ikke en dag uden en af dem er henne ved klaveret, og vi kan begynde at spille sammen nu.
Solveig har lånt sange med hjem fra musik på skolen og er i gang med at lære noder. Hun synes, det er sjovt at forsøge sig med to hænder og det langt nemmere at lære med klaverleg end med rigtige noder. Frida (den yngste) er også ved at komme godt efter det. Hun har rigeligt i en hånd, men har meget sjovt ud af, at hun spiller noget hun kender. Det er lettere at få melodien ind, når man kender sangene – så kan man næsten høre sig til, hvor man skal trykke næste gang.
Tusind tak for inspiration og klaverglæde. Vi glæder os til den nye bog.
Mvh Vicki J.

Karin H. (September 2014):
Hej igen.
Jeg bliver nødt til at skrive til dig igen.
I går kom bogen “klaver leg”. Min datter på 8 år, satte sig til klaveret og morede sig over de små figurer. Begejstringen var stor da hun opdagede at første bogstave passede med tonernes “navn”. jublen blev ikke mindre da “klaviaturet” bag i bogen blev fundet.
Her efter startede hun forsigtigt – inden jeg fik set mig om, havde hun spillet de første 5 sider og sad glad og sang til.
Vi taler om en pige med mega forventninger til sig selv og som ofte giver op, når noget er svært – fordi hun er bange for at det er forkert det hun gør…. – Jeg kunne næsten ikke få hende i seng.
Til morgen vågnede jeg kl. 6 til fin klavermusik og sang…
Tusinde tak for en fantastisk bog – skynd dig med den næste.
Kh. Karin H.

Marco S. P. (Marts 2014):
Hvor er klaverleg bare et super godt pædagogisk redskab til at gøre det at lære og spille klaver til en sjov leg. Både vores dreng på snart fire og også os som forældre elsker dit materiale. Vi håber meget at du kommer med flere tillæg vi kan købe og hente her på siden. Også gerne mere til forældrene. Men især kunne vi godt ønske os en ordentlig spand med julesange her til næste jul.
Vi anbefaler meget dit materiale til venner og familie og har også skrevet om vores begejstring over det på facebook. Håber det kan være bare lidt med til at sprede budskabet om dette helt igennem fantastiske produkt.
Mange hilsner fra en begejstret familie
Marco S. P.

 

 

 

Copyright © 2012 - Klaverleg.dk. Designet af: René Sejling